Økologiske og Naturlig Glutenfri Pandekager
Vi har i flere år også haft en drøm om at lave glutenfri pandekager, som både er mere sunde og nærende end de pandekager, som kan købes både i foodservice og detail. Det vil dog være alt for tidskrævende at lave disse i hånden, så derfor har vi købt en pandekagemaskine, som naturligvis kommer fra pandekagens (Crepe´s) eget land – Frankrig.
På pandekagemaskinen laver vi i dag bl.a. økologiske grønne brunchpandekager med spinat og broccoli og masser af æg og modnede bananer. Pandekagerne er ligesom alle vores andre produkter økologiske, naturlig glutenfri og mælkefri, og så er de også helt uden kunstige konserveringsmidler og smagsforstærkere.
Pandekagemaskinen kan dog også lave en hel masse andre opskrifter til både brunchpandekager men også store madpandekager og dessertpandekager. Ja faktisk er det kun fantasien som sætter grænserne, så længe at pandekagerne er økologiske, naturlig glutenfri og mælkefri:-)
I forbindelse med købet af pandekagemaskinen søgte vi også EU om tilskud til projektet. Heldigvis syntes Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter så godt om vores projekt, at vi fik tilskud til købet, hvilket gjorde at vi kunne realisere vores drøm.